I Hjerterum ønsker vi at tilbyde events til alle og for enhver smag!
Yoga, meditation, breathwork, trommerejser, mantrasang, fællesspisning, filmaftener, koncerter og dans er bare nogle af de begivenheder, som du kan deltage i.
Er det ikke muligt at tilmelde dig til det arrangement, du ønsker at deltage i, skyldes det desværre, at der ikke er flere pladser tilbage – eller at tilmeldingen sker på anden vis (fx pr. mail eller via link til anden hjemmeside.)
God fornøjelse ❤️
Har du lyst til at afholde dit event i Hjerterum så send os en mail lige her: events@holistisk.org
Politik om fotografering og videoptagelse (fold ud)
Spørg før du filmer og fotograferer – og respekter et nej
I Hjerterum tager vi som udgangspunkt ikke telefonen frem for at filme eller fotografere. Ønsker du alligevel at gøre det, skal du have et klart og tydeligt samtykke fra alle involverede og fortælle, hvad materialet skal bruges til.
Du har altid ret til at trække dit samtykke tilbage og bede om, at billeder eller videoer, hvori du indgår, bliver slettet.
Ved koncertaftener må der tages billeder og videoer, som indfanger stemningen i rummet. Hvis enkeltpersoner er tydeligt med på billeder eller video, spørger man altid først – og respekterer selvfølgelig et nej.
I Hjerterum passer vi på hinandens tryghed, privatliv og tillid – også digitalt.
Ansvarsfraskrivelse (fold ud)
Ved events og arrangementer, som ikke er arrangeret direkte af Hjerterum, fungerer Hjerterum alene som formidler og udlejer af lokaler. Hjerterum har ikke ansvar for indhold, undervisning, rådgivning eller øvrige forhold, der vedrører samarbejdet mellem deltager og eksterne undervisere eller arrangører.
Eventuelle aftaler, forløb eller uoverensstemmelser er et anliggende mellem deltager og den pågældende tredjepart.
Hvis der i forbindelse med events eller aktiviteter opstår situationer, hvor enkeltpersoner gentagne gange opleves som genererende eller grænseoverskridende, kan man til enhver tid tage kontakt til Hjerterums bestyrelse.



