Tilmelding - Vintersolhvervs Magi & Kvinde Kakao Ceremoni

Fredag d. 21. december 17:00-20:30
Underviser: Inannah Noelani
Sted: Holistisk Center Aarhus, Søren Frichsvej 42F, 1., Åbyhøj
Medlemspris: 333,-
Normalpris: 444,-
Tilmeld (medlem) Tilmeld (ikke-medlem)
STATUS: DER ER GANG I SALGET - SKYND DIG
Vi lukker for billetsalget om 10 dage og 15 timer

ⓘ Info om arrangementet


Et særligt lys skinner i dagene ved vintersolhverv. En glød og åbning finder sted og kalder os kvinder sammen til at mødes om bålet, i cirklen og læne os ind i vintersolhvervets magi og kraft og hos hinanden for at nære lyset i vores hjerter på denne smukke dag.

Vintersolhvervet klæder os af de gamle dragter - nøgne går vi et nyt lys imøde i vinterens dybe livmoder. Under jorden danser de nye lysende spirer under den beskyttende jord. Fra det skabende vintermørke kan vi rejse ind i magiske usynlige rum og i det ceremonielle rum blive modtagelige for dybere beskeder og vejledning og åbning til vores sansers visdom.

Vi skal rejse på shaman trommen, fejre solhvervet med lys tændings spiral vi selv skaber, dans, hjertebøn og healing med Maria Magdalenas energi i forbindelse med julen & sacred sharing & manifestation.

Vintersolhverv er ofte en tid med tilbageblik på det forgagne år samtidig med at nye lag kan blive tilgængelige og lyse vejen op foran os. Du vil få tid til at være i din egen fordybende proces med enten at skrive, bevæge, tegne eller meditere på dit 2018 og de nye stier som tiden omkring vintersolhverv åbner op for.

Vi skal rejse med Mama Kakao, denne gang den rene blanding fra Guatemala (sidst var det to forskellige blends), som er den jeg mærker bringer den mest opløftende, balancerede og glædesfyldte energi. Denne gang skal vi dele kakaoen på hyggeligste vis med julekrydderier i, der vil bringe julens hjertelighed og hygge med ind i ritualet, imens vi sammen fordyber os i en skabende proces med at lave lys spiralen sammen fra naturens materialer vi bringer med.


Jeg glæder mig til at mødes på denne smukke dag og være sammen i en varm hjerte cirkel af kvinder.

Kærligste Hilsner,

Inannah


PRAKTISK:

Holistisk Center d. 21/12 (Fri parkering udenfor Søren Frichs Parken)

Kl. 17.00-ca. 20.30

Der er plads til 20 kvinder

Pris 444 kr - Medlemspris 333 kr - 333 kr for pension/dagpenge - 300 kr for stud/kontanthjælp.

Denne aften går 10-15 procent af beløbet til et velgørenheds danse projekt hos Movement Medicine


Du kan se mere på: https://www.schoolofmovementmedicine.com/workshops/intensives/summer-long-dance/


Aftenen er parfumefri. Medbring vandflaske, tøj du kan bevæge dig i, skriveblok + ting fra naturen, fx. blomster, grene, gran, blade, kogler, sten, krystaller til vores fælles spiral. Bring med hvad du har lyst og mulighed for <3. Jeg vil gerne invitere ind til at lade processen med at samle fra naturen være en del af ritualet, som en forberedelse på at åbne et vindue fra din rejse i skoven med ind i vintersolhvervs rummet. Naturen er særlig kraftfuld ved jævndøgn og energierne åbne for at vi kan hente kraft hos moder jord - at prioritere en stund i naturen i disse dage, er god medicin for sjælen.


TILMELDING:

Du tilmelder dig via linket her på siden SAMT overføre beløbet til Inannah Noelani: 60138833. Du plads er gyldig ved betaling og du bedes venligst huske at overføre ved tilmelding.

Jeg anbefaler at du har lidt kendskab til indre fordybende arbejde, idet der i rummet kan opstå stærke følelser og gruppe processer, hvor vi kommer tæt på hinanden og hvor du kommer i kontakt med dybere dele af dig selv. Hver aften er unik og forbundet med gruppens dynamik, med hver kvindes individuelle rejse samt den kollektive energi/proces der er tilstede den aften. Vær opmærksom på at du kan have ekstra behov for at fordøje dagen.


UDTALELSE FRA DELTAGER:

Jeg har været på flere ceremonier hos Inannah og hver gang oplevet en helt fantastisk, smuk og kraftfuld og frisættende energi. Jeg har mediteret siden 2002 og været på flere stilhedsretræter, men aldrig oplevet en energi, som den der var på en ceremoni hos Inannah. Hun har den særlige gave både at kunne sætte rammerne for ceremonien, "holde rummet" og bevæge sig flydende med det, der sker og dem, der er , så man både føler sig guidet og fri i sin tilstedeværelse. Fantastisk. Inannah har mine varmeste anbefalinger og jeg kommer helt sikkert igen. - Lene Damtoft

Min baggrund:

Kvinde og medsøster i midt 30erne - på rejse med den vilde kvindenatur og kaldet til at dele min passion for dansens forvandlende kraft.
Jeg har siden barn haft åbning til at mærke andre dimensioner, en åbning der førte mig ud på en lang rejse udenfor de gængse rammer søgende efter min vej i livet. Rejsen med kvindens kraft er for mig vejen hjem til balancen mellem jord og himmel, ved at få fat i de dybe rødder hun bærer med sig og åbne til dybere hjerte og sjælskontakt. Jeg har siden 2012 afholdt workshops og er pt. fast afholder i Holistisk Center hver uge.

Jeg har danset med energi og bevidsthed siden 1999 med fokus på shamanisme, bevægelse, healing og ceremoniel kraft. Jeg er uddannet bevægelsesterapeut og arbejder som healer, kropsterapeut og shamanistisk guide i egen praksis, hvor jeg giver individuelle sessioner.

Om den ceremonielle kakao:

Kakao er blevet brugt ceremonielt som hellig plantemedicin igennem årtusinder i Sydamerika. Den kakao vi skal nyde sammen kommer fra et regnskovsområde ved søen Atitlán, som ligger placeret mellem tre vulkaner oppe på 1562 højdemeter i det syd-vestlige Guatemala, et særligt kraftfuld sted pga. den unikke beliggenhed.

Kakaoens mange helbredende og sundhedsfremmende egenskaber er en sjælden skat fra moder jords "hjerte og lunge område" - regnskoven, som åbner vores bevidsthed op for tilstande, hvor sindet lettere kan slippe og kærligheden strømme frit.

Udover den fysiologiske kærlighedskemi som findes i de aktive stoffer, der giver en afslappende velvære følelse, støtter kakaoen dig i at:

Finde ind til din kerne og essens

Åbne for din intuition, kreativitet og livskraft

løsne op for blokeringer, bringe healing

Åbne for urkvinden i dig, vække og balancere den seksuelle livsenergi.

forbinde dig med naturen, universet og alt levende omkring dig og i dig.

Åbne for dine sanser & kropsbevidsthed, højere perception

Hjerteåbning


Formen bag kakaoplanten er gudinden Thigui, afbilledet
gennem historien som en stor brun chokolademamma med hele kroppen fyldt med bryster formet som de ovale kakaofrugter. Hun er klar til at brystføde alle sine kære børn med hendes healende kakao.

Det anbefales at du drikker en halv kop hvis du er gravid. Hvis du tager nogen medicin, anbefales en halv kop. Skriv til mig på Inannahnoelani@gmail.com angående kakaoen eller hvis du har andre spørgsmål vedrørende aftenen.

Vi ses i kredsen <3