Tilmelding - Vildkvinde - En Ny Begyndelse: Merging The Wild & Sacred

Torsdag d. 1. november 18:30-21:30
Underviser: Inannah Noelani
Sted: Holistisk Center Aarhus, Søren Frichsvej 42F, 1., Åbyhøj
Medlemspris: 125,-
Normalpris: 250,-
BILLETSALGET ER LUKKET

ⓘ Info om arrangementet


Kære kvinde,

Grundet stor efterspørgsel kalder vildkvinden på mere dans i november. Du inviteres til et fordybende rum på denne særlige aften, hvor hun smelter sammen med klangen fra The Sacred Space i et møde med det vilde og hellige - to arketyper og kvindekræfter, som står mit hjerte nært. De to har kaldt og bliver ved med at vise sig for mig og byde op til dans, hvor spørgsmålene klinger:

Hvordan forener vi hjerte med instinkt? Vores ånd med vore rødder?. Hvordan gives plads til både præstinden og vildkvinden i hverdagen - hvordan kan vi lade de to smelte sammen i en passioneret dans? Ud fra denne dans, hvordan grounder vi den enorme kraft som rejser sig når vi de to kræfter forenes og danser deres ild dans?


D. 1 nov er en powerful dag. En dag for nye begyndelser - en given slip på gamle mønstre og følelser og et dybere JA til den kraft du bærer i dig. November er i det hele taget en meget powerful måned med dyb transformation og kiggen indad. Sjælens dybder kalder i novembers mørke. For at fuldt og helt at kunne sige Ja må vi nogle gange også kunne sige NEJ. Vi må turde søge dybere og byde ubehag og modstand velkommen samt danse med stedet uden fast holdepunkt, der opstår i processen, når lagene skrælles af.

I vinterens mørke søger gudinden nedad mod underverden - det ubevidste og finder svar i det ukendte, hvor kontrollen må slippe for at mørket lyses op indefra. At lære at være ok med der ikke altid er svar er vildkvindens visdom og skabende kraft i det frie fald - uden vi lader os falde, finder vi ikke vores vinger.

Præstinden er dybt forbundet med sjælens kald - begges vej har indtil nu været en kompromisløs vej - som vi som kvinder nu bliver bedt om at balancere og integrere med en travl hverdag.

Hvordan bringer vi det hellige tilbage til det vilde, hjem til det seksuelle? - og det vilde ind i det hellige - den vilde kvinde tilbage i templet - tilbage i samfundet? Præstinden længes efter at kunne bruge sine evner og kraft igennem himmelsk tjeneste uden at skulle leve et liv i isolerende kontemplation fra den glæde og lykke et familieliv/partnerskab/socialt liv bringer og den vilde kvinde længes efter at blive inkluderet i helheden igen - accepteret for hendes dybe og utæmmede natur.

Hvordan slipper vi den frygt der oftest ligger kodet i det ubevidste for at træde ind i vores kraft som kvinde? Oftest holder vi os selv tilbage igennem følelsen af tryghed i de blokeringer der ligger ift. sjælens kald. Blokeringerne vækker frustration men oftest må vi se på vores forhold til trygheden, der hindrer friheden i at blomstre. Gennem nye erfaringer og oplevelser i kvindecirklen, kan den gamle tryghed stille vige for en ny virkelighed.

Ved jævnligt at opsøge den vilde natur indeni os og nære og lytte til sjælens kald i stilhed, kommer vi nærmere vores oprindelige natur. I det ubegrænsende rum, må vi lære at stole på vores vinger, heri ligger den ægte tryghed - i vingernes kraft og i tillid til at kærligheden bærer og holder os.

På denne aften vil vi dykke dybt ind i det vilde og hellige og forbinde os med den magi, der er at finde i sammensmeltningen og genfinde den tillid der ligger i overgivelsen.

Vil vil åbne for kvindens Womb Wisdom - den intuitive forbindelse til vores ur og skaber kraft som livmoderen rummer. Så mange blokeringer udspringer fra livmoderen, som er kvindens lille hjerte. Det lille hjerte essentielle rytme vækkes i dansen.

Guidede bevægelses meditationer/healing/energi øvelser, der vil få dig dybere i kontakt med din egen indre vildkvinde og præstinde.

Mantra moving & sang, sacred temple sharing & release - find ind til dit power mantra for din vildkvinde og præstinde og din stemmes frisættelse.

Vi skal udforske den kraft der er i bøn samt bevægelsesbøn, stilhed og hengivelse til det som er større end os selv og opleve den transformerende kraft der ligger i fælles intention og guddommelig hengivelse. Sige JA med støtte fra fællesskabets kraft til den nye begyndelse som 1/11 rummer.

Jeg vil støtte op omkring energien med et healingsfelt for hver deltager og for gruppen ved at lade rummet, kroppene og hjerterne åbne for den kraft og kærlighed der er at hente i gudinde og kvinde arketyperne denne aften. De lever i os, vi er repræsentanter for de forskellige aspekter. Jo mere vi tillader dem at stømme igennem os, jo dybere kan vi forbinde os via den kraft til andre, ånde, leve og være i samklang.

Jeg har haft stor glæde af at danse gudindens myte i et uddannelsesforløb i rituel dans og mærker det er tid til at invitere den del ind i dansen. Denne aften vil der være en introduktion/inspiration til dele af den danse form, den rituelle dans rummer med shamantromme til at guide os på vej.

Igennem kropslig og følelsesmæssig støtte og spejling, vil du blive mødt i et dybt kvindefællesskab. Sammen vil vi danse ind i den nye begyndelse.

Jeg glæder mig til at mødes på denne kraftfulde dag.

Kærligst Inannah

PRAKTISK:

Torsdag 1.11
Holistisk Center 18.30 - ca 21.30

Pris 250 kr
Kontanthjælp/stud 180 kr. Pension/sygedagpenge 200 kr
Medlemmer 125 kr.

Der er plads til 15 kvinder denne aften.

TILMELDING:

Vigtig info:
Din tilmelding er gældende via linket ledige billetter - Holistisk Centers bookingsystem.
I tilfælde af afbud afmeldes på Inannahnoelani@gmail.com senest 5 dage inden så jeg kan nå at finde en aftager til din plads. Overskrides fristen betales halvdelen af prisen medmindre der opstår sygdom eller andre uopsættelige hændelser. Ved sygdom er afmeldingsfristen allersenest samme morgen. Ved udeblivelse betales for pladsen.


Betaling sker kontant eller via mobile pay på selve aftenen.
Kom i behageligt tøj og medbring drikkedunk. Rummet er åbent 20 min før. Kom gerne 5 min før sådan vi kan starte samlet. Aftenen er parfume fri.

Udtalelse fra tidligere deltager:
Har været til flere af Inannahs workshops. De er på alle måder transformerende og følger på smukkeste vis den perle af energier, som tiden kalder på.
Jeg føler mig tryg, rummet, holdt og set i hendes space. Med en smuk balance i at give plads til egen proces og samtidig være der, når der er brug for et kærligt nærvær. I en særlig spændvide mellem kraft, power, glæde og ro, stilhed, integrering og grounding. - Maria Fich Dueholm.

Min baggrund:

Kvinde og medsøster i midt 30erne. Jeg er nært forbundet med kvinde naturen og de mange udtryk hun rummer gennem energi, krop og bevidsthed. Jeg har siden barn haft åbning til at mærke andre dimensioner og har været på en lang rejse siden helt ung udenfor de gængse rammer søgende efter min vej. Rejsen med kvindens kraft er for mig vejen hjem til balancen mellem jord og himmel, ved at få fat i de dybe rødder hun bærer med sig og det at åbne til en dybere hjerte og sjælskontakt. Jeg har siden 2012 afholdt workshops og er pt. fast afholder i Holistisk Center hver uge. Jeg arbejder som healer, kropsterapeut og shamanistisk guide i egen praksis, hvor jeg giver individuelle sessioner. I min fritid er musikken min passion med en ny spilleliste skræddersyet til hver aften.

Jeg har danset med energi og bevidsthed siden 1999 med fokus på shamanisme, bevægelse, healing og ceremoniel kraft. Jeg er uddannet bevægelsesterapeut og bærer med mig klarfølelse og energi sansning.