Tilmelding - TRE Trauma/ Tension Release Exercise INTRO Workshop

Lørdag d. 8. december 10:00-15:00
Underviser: Maria Fich Dueholm
Sted: Holistisk Center Aarhus, Søren Frichsvej 42F, 1., Åbyhøj
Medlemspris: 400,-
Normalpris: 600,-
BILLETSALGET ER LUKKET

ⓘ Info om arrangementet


Lær de simple TRE-øvelser, der afhjælper fysiske, emotionelle og psykiske blokader.

Via nervesystemet regulerer vores krop niveauet af alarmtilstand. Når der opfattes farer i vores liv, reagerer dette system helt automatisk ved at pumpe adrenalin ind i de mængder den vurderer, der er brug for. Hvad vi skal reagerer på og hvordan er kodet ind via vores livserfaringer. På et helt fysisk plan er vores krop så smart indrettet, at den vil gøre alt for at afhjælpe dig med at overleve. Den er vores aller bedste ven.

Men vi skulle gerne leve vores liv fuldt ud og ikke kun overleve.

Med TRE aktiverer du en blid og tryg ryste mekanisme i kroppen, der frigiver adrenalin fra musklerne og regulerer dit nervesystem. I trygge og nysgerrige rammer, kan du undersøge din krops automatiske livsmønstre og du får mulighed for at forløse og omprogrammere dine erfaringer uden at skulle fortælle historierne, placere ansvar og konkludere.

Ved at lytte nærværende til kroppens udtryk og afspænde de blokader, der har sat sig, tager du kraften hjem i dig selv med frihed og tillid til livet.


På workshoppen vil du

- Lære de 6 simple øvelser, som aktiverer denne naturlige mekanisme

- Prøve 2 omgange af TRE med efterfølgende deling af oplevelse

- Få indsigt i den viden, der ligger bag vores organismes smukke evne til at forløse og regulere sig selv. Herunder forklaringer omkring psoasmusklen, vagusnerven, fight/flight/ freeze og vores særlige samspil mellem vores 3 hjernedele: Reptil, mammal og menneske.

- Opleve TRE i en gruppe, hvor kroppen lader sig inspirere af andre og muligheden for at mærke dine mønstre i relation til andre.

Efter workshoppen vil du som udgangspunkt selv kunne fortsætte hjemme. Har du dybere blokeringer og traumer såsom PTSD, fibromyalgi, depression, angst, udviklingstraumer el.l. kan du have brug for et mere dybdegående forløb i individuelle sessioner, der møder dig mere specifikt.

TRE er for alle også som almindelig afspænding i hverdagen. Man behøver ikke have dybe traumer for at få gavn af det. Det hele vil foregå i et trygt rum med plads til den enkeltes behov.

Har du allerede lært øvelserne, men ønsker at opleve TRE i en gruppesammenhæng er du også meget velkommen.

Workshoppen er for maks 6 deltagere, så der er et trygt og intimt rum. Jeg stiller måtter, puder, the, vand og lidt frugt til rådighed, så medbring blot dig selv og madpakke. Tag løstsiddende tøj på, så kroppen kan bevæge sig frit.

Pris: 600 kr. for ikke medl. 400 kr. for medl. af Holistisk Center/ kontanthjælpsmodt./ studerende.

Tilmelding via Holistisk Centers hjemmeside.

Beløbet overføres via mobilepay 24 63 68 61, som bekræftelse. Skulle det blive aflyst, tilbagebetales det selvfølgelig.
Har du ikke været min TRE studerende før, vil jeg lave et kort opkald til dig, for lige at høre kort om dit udgangspunkt.

Er du i tvivl og har brug for at stille nogle spørgsmål vedr. TRE eller fortælle om din specifikke situation inden du tilmelder dig, er du meget velkommen til at kontakte mig via tlf. eller mail tre.mariadueholm@hotmail.com

Læs mere på https://www.facebook.com/mariadueholmTRE/


Med kærlighed

Maria


Udtalelse fra TRE studerende

TRE har hjulpet mig til en større selvindsigt. En forståelse af mig selv som helhed, hvordan min krop, sjæl og sind hænger sammen. Det har givet mig en større ro i min hverdag, en indre ro. Plads til aktivt at arbejde med mine gamle traumer, uden at skulle genleve dem.
Maria er så rummelig, stabil og nærværende. Hun får en til at føle sig velkommen og tryg, præcis det jeg selv havde umådeligt brug for. Der er plads til grin og gråd, brølen og stilhed hos hende. Jeg er virkelig kommet langt med hendes råd og vejledning, mest af alt hjælpen til at tage kraften hjem i mig selv. For dét er jeg evig taknemlig!