Tilmelding - Morgenstund med meditativ Qi Gong

Tirsdag d. 2. april 07:30-08:30
Underviser: Heidi Damsgaard
Sted: Holistisk Center Aarhus, Mejlgade 95, 3. sal, Aarhus C
Medlemspris: Gratis
Normalpris: 100,-
Tilmeld (medlem) Tilmeld (ikke-medlem)
STATUS: FÅ BILLETTER - SKYND DIG
Vi lukker for billetsalget om 13 dage og 6 timer

ⓘ Info om arrangementet


Start dagen med at skabe uanstrengt flow i din krop og kontakt til dit hjerte.

Disse morgentimer guider jeg dig gennem blide qi gong øvelser, der vækker og balancerer dit energiflow. Vi afslutter med 10-20 minutters meditativ rejse.
Den meditative del kan være helt eller delvist guidet, eller det kan være i stilhed.

Min intention med disse morgentimer er at give en mulighed for at starte dagen med fordybelse og åbning. At du kan gå herfra med en følelse af balance og kontakt til dit hjerte, så du kan få det bedst mulige ud af den dag, der ligger foran dig.

Jeg glæder mig til morgener med fælles indre fordybelse, som vi kan bruge som afsæt til hver vores dag.

Kærligst, Heidi

Tidspunkt 7:30 -8:30

Pris 100 kr/ medlem gratis

-------------------------------

Lidt om mig:
Jeg har praktiseret WuJi Gong formen siden 2013 og undervist i den siden 2014.

WuJi Gong har været en afgørende faktor i min proces med at flytte fokus fra et liv fyldt af bekymringer og anstrengelse, til et liv med grundlæggende tillid og taknemmelighed for alt det som livet byder på.

Jeg arbejder desuden kropsterapeutisk med samme fokus som jeg oplever i WuJi Gongen;
Oplevelsen af, at når vi åbner for kontakten til vores center og til de dybere lag af vores eksistens, så får vi adgang til Chi´en, livskraften, Prana, eller The breath of life, som vi kalder den, indenfor kraniosakralterapien.

Det er den kraft, der organiserer alt liv, og derfor også den kraft, der hele tiden sørger for regenerering og balance i vores krop og vores energi i øvrigt.

Vores opgave er at tillade denne energi af gøre sit arbejde. Vi må lære ikke at stå i vejen og at åbne for forbindelsen mellem himmel og jord, og lade både det fysiske og det åndelige liv finde sin plads i os, så vi kan leve det liv, vi er her for at leve.

Du kan læse mere om WuJi Gong og mit arbejde på www.heididamsgaard.dk og er velkommen til at kontakte mig på 22777379 eller info@heididamsgaard.dk hvis du har spørgsmål til de meditative qi gong morgener.