Tilmelding - Film og foredrag om Ayahuasca (Daime)

Torsdag d. 25. april 19:00-21:15
Underviser: Julie Mariel
Sted: Holistisk Center Aarhus, Mejlgade 95, 3. sal, Aarhus C
Medlemspris: 100,-
Normalpris: 150,-
BILLETSALGET ER LUKKET

ⓘ Info om arrangementet


PLANTEMEDICIN OG REJSEN IND BAG SINDET
– Film og foredrag om Ayahuasca (Daime) med antropolog og ny tids shaman Julie Mariel

I dette foredrag fortæller Julie Mariel om sin vilde og livsændrende rejse ind i ændrede bevidsthedstilstande, og om hvad hun tog med sig derfra.

Julie er antropolog og har lavet feltarbejde i Holland og Brasilien, hvor hun bl.a. har interviewet over 20 mennesker fra Santo Daime-kirken og drukket Daime i 25 ceremonier.

Daime er en plantemedicin, der stammer fra indianerne i Amazonas og svarer til den bryg, der også er kendt som Ayahuasca, som har en kraftig bevidsthedsændrende virkning.

Julie har skrevet speciale om disse oplevelser, men har et dobbelt perspektiv på ceremonierne, fordi hun ikke kun er antropolog og ser fænomenet udefra, men også er healer, hypnoterapeut og ny tids shaman. Du kan derfor forvente at få flere nuancer på emnet, end man ellers hører i den almene, og til tider intense debat om, hvorvidt plantemedicinen bør være lovlig eller ej.

Oplevelserne med plantemedicinen og mødet med de mange mennesker, der er involveret i ceremonierne, bragte store oplevelser, forskrækkelser, ændrede bevidsthedstilstande, opkast, lykke, angst, spænding og visdom med sig.

Hør Julie dele sine personlige oplevelser og få svar på dine egne spørgsmål på en spændende aften, der lægger op til at overveje, hvad virkeligheden egentlig er for en størrelse.

Filmen er en antropologisk dokumentarfilm på ca. 35 min. filmet under Julies feltarbejde. I filmen følger vi Johan, der igennem pudsige synkroniciteter kom med i den spirituelle gruppe, der holder Daimeceremonier i Holland. Vi møder også mange andre deltagere og arrangører og får indblik i deres oplevelser og erfaringer med plantemedicinen.

Filmvisningen og foredraget foregår torsdag d. 25. april kl. 19-21.15 og er inklusiv en kort pause, hvor du kan tage en kop te.

Adresse: Holistisk Center Aarhus, Mejlgade 95, 8000 Aarhus C

Tilmelding: Du har sikret dig en plads, når du har tilmeldt dig via denne side + overført beløbet til MobilePay 15901

Kærligst
Julie Mariel